I går holdt vi afslutning for alle vores børne- og ungdomshold.
Der var hygge på banerne, og vi har hørt, at flere forældrehold tabte kampe til de dygtige spillere fra klubben 💪
Alle spillere fik pokaler, og vores dedikerede træner fik alle en lille erkendtlighed for deres store arbejde.
Vores frivillige ildsjæle står ikke bare for fodboldtræning og kampe, men også mange sociale aktiviteter på de forskellige årgange, som skaber trivsel, fællesskab og sammenhold 🏆
Egon Wille blev årets AIK’er
Egon er for mange “lig med” AIK 65 Strøby Fodbold.
Vi takker Egon for de mange år, han har taget sig af både administrativt arbejde for klubben, for en masse år i bestyrelsen – men også for, at han altid har haft styr på dommere, mål, baner, indkøb, lager, aktiviteter og alt muligt andet! 🥇
Vi ses efter sommerferien!
Nogle af os ses allerede i uge 32, hvor flere end 100 børn er med til DBU fodboldskole, og mange af vores trænere og ungdomsspillere bakker op om en skøn uge i fodboldens tegn.




