Har du lyst til motion, frisk luft og et stærkt fællesskab – uden at det hele handler om mål, point og fodbolderfaring?
Torsdag den 10. september starter vi FodboldFitness for kvinder i AIK 65 Strøby, og vi håber at samle en skøn gruppe kvinder fra hele nærområdet.
FodboldFitness er sjov og alsidig træning med både puls, styrke, små lege og øvelser med og uden bold.
Det vigtigste er ikke, om du kan ramme målet – men at vi får bevæget os, grinet sammen og går hjem med god energi og måske lidt ømme ben. 😄
Du behøver aldrig at have spillet fodbold før. Du skal heller ikke være i god form for at begynde – formen bygger vi stille og roligt op sammen.
Hos os er der plads til dig, der:
⚽ gerne vil bevæge dig på en sjov måde
⚽ savner et hyggeligt fællesskab med andre kvinder
⚽ gerne vil have pulsen op uden at gå i fitnesscenter
⚽ er nysgerrig på fodbold – også selvom du aldrig har prøvet det før
Første træning er torsdag den 10. september kl. 18.00-19.30.
Herefter mødes holdet hver torsdag i samme tidsrum.
💰 Pris: Kun 250 kr. pr. halvår
Er du ikke helt sikker på, om det er noget for dig? Så kom forbi og prøv gratis et par gange, inden du beslutter dig.
Tag gerne din veninde, nabo, søster eller kollega med. Det er altid lidt nemmere – og endnu sjovere – når man følges ad 💛🖤




